Der var en lidt kold atmosfære ved ankomsten. Personalet virkede ikke særligt glade. Og vi blev anvist til en forkert elevator, hvorfor det tog os lang tid at finde vores værelse. Skiltningen på gangene var ikke så god, og værelsesnummer stod på en lampe i loftet og ikke på døren, så vi blev ved med at gå forkert i de snørklede, trange og relativt snavsede gangarealer, hvor især gulvtæpperne var decideret klamme.
Værelset var ok, med ok senge. Der var reklameret med allergivenligt sengetøj, men så var der til gengæld ikke allergivenlige sæber mm. Der var heller ikke nogen hårtørrer, hvilket jeg nok have forventet til den pris.
Og så bandt døren til det meget lille badeværelse så meget, at jeg fik ondt i håndleddet og stadig har det her en uge efter.
Entremøblet var super irriterende med et stort spejl på skinner, der var tungt og svært at flytte, så man kunne komme til at hænge tøj op. Og spejlet var også tonet, hvilket er super upraktisk, hvis man gerne vil lægge makeup. Så kunne man selvfølgelig bruge det spejl på badeværelset, men hvis man rejser med to teens, der også skal i bad og gøre sig klar, ville det være fedt med lidt forskellige muligheder.
Ved udtjekning gjorde jeg opmærksom på, at badeværelsesdøren bandt, og blev ikke tilbudt noget som kompensation.
Ellers en flot og hyggelig lounge og reception, men intet af personalet fortalte os om mulighederne for at benytte det eller hvad man evt kunne købe i baren/receptionen.
Vi kommer nok ikke igen.