Smukt og gennemført hotel – men morgenmaden trækker ned
D.H. Lawrence er et virkelig smukt og gennemført hotel. Man kan mærke, at der er kræset for detaljerne, og værelserne er store og flotte. Vi havde både Smeg-køleskab, elkedel og espressomaskine på værelset. Sengene var dejlige, airconditionen fungerede rigtig godt, og der var et kæmpestort fjernsyn.
En særlig ros til manden i receptionen, som leverede den bedste service. Han var altid smilende, venlig og utrolig imødekommende – virkelig en fornøjelse.
Hotellet ligger i den gamle bydel, hvilket giver en fantastisk atmosfære, men hvis man kommer i bil, skal man være opmærksom på, at parkering kan være en udfordring.
Jeg giver 4 stjerner, primært fordi morgenmaden efter min mening ikke lever op til resten af hotellets niveau. Personalet var venligt, men der manglede ofte ting, og der blev ikke fyldt ordentligt op. Vi gjorde blandt andet opmærksom på, at der ikke var mere brød, hvorefter der kom ét brød på bordet, som desværre var frossent.
En af dagene var der heller ikke et ledigt bord, fordi bordene ikke var blevet ryddet.
Morgenmaden er forholdsvis simpel med brød, skinke, ost og æg, som man selv koger. Der er også yoghurt, frisk frugt og masser af kage, men udvalget er ikke specielt stort eller imponerende.
Det er virkelig synd, for hotellet i sig selv er fantastisk, og især værelserne og servicen i receptionen er på et meget højt niveau.
Kommer gerne igen - FANTASTISK!